VIDENSKABELIG UNDERSØGELSER FOR HYPNOSE

Shinhypnose har specialiseret sig indenfor hypnoterapi behandling og hypnose uddannelse. Shinhypnoses klinik på Østerbro, København Ø, ligger i hyggelige lokaler og omgivelser tæt på Nordhavn St.. Der er gode parkeringsmuligheder, hvis du er i bil.

Shinhypnose har deltaget i MTV’s verdensomspændende rygestopkampagne, og MTV giver hypnosen en top smiley.

Shinhypnose har behandlet folk med nedenstående problemer og, hvor hypnose har vist sig at være meget effektivt. Dine tanker kan påvirkes, så du får et meget bedre liv efter du har prøvet hypnose.

Du er velkommen til at kontakte Shinhypnose, så du kan blive behandlet for dine lidelser eller laster, kontakt os med dit problem – vi ser frem til at hjælpe dig.

VIDENSKABELIG HYPNOSE FORSKNING

Der er to typer hypnose forskning, instrumentelle og efter værdier:

INSTRUMENTEL FORSKNING
ANVENDELSE AF HYPNOSE SOM ET EKSPERIMENTERENDE VÆRKTØJ TIL AT UNDERSØGE HUKOMMELSE, BEVIDSTHED, SMERTE OG HANDLINGER.
FAKTISK FORSKNING
ER INTERESSERET I, HVAD HYPNOSE ER, OG HVORDAN DET VIRKER.
Hvor effektiv er hypnose som en smertestillende metode?
Hvilke processer anvendes, når man bruger hukommelsen?Hvordan vi opfatter ægte og fantasi objekter?
Er hypnose en ændret tilstand af bevidstheden?Hvilke områder af hjernen påvirkes af hypnotiske forslag?
Er nogle mennesker mere hypnotiserbare end andre?

I nyere litteratur har hypnose været anvendt til at udforske mange emner, herunder:

• Hukommelse
• Opmærksomhed
• Opfattelse & hallucination
• Smerter
• Frivillig styring

Kliniske studier har kigget på, hvor effektivt hypnose er som et klinisk værktøj til:

• Smerte
• Depression
• Rygestop
• Vægttab
• Gøre kirurgi sikrere, hurtigere og mere bekvemt

Hjernescannings undersøgelser hjælper os med at forstå, hvad hypnose er og, hvordan det virker.

EGENSKABER I PSYKOLOGISK FORSKNING

Martin Orne er hypnose forsker, og han antyder, at de fleste deltagere i forsøg, stræber efter at være “gode emner” og ønsker, at forsøget skal blive en succes.

Orne indså, at denne stræben motiverede deltagernes overbevisninger, forventninger og intentioner, og det kunne føre til systematiske fejl, der kan hæmme fortolkningen af alle indsamlede data.

En metode til at imødegå dette, som især er begunstiget af sociale psykologer, var at bruge vildledende eksperimentelle paradigmer, at vildlede deltagerne om det egentlige formål med et eksperiment.

Det var designet til at minimere deltageres bevidsthed om ægte forskningshypoteser og derfor fjerne kilden til systematisk bias.

Efterspurgte karakteristika kan være et bestemt problem for hypnose forskning.

I hypnose forskning kan bedrag være svært, da man i forsøget ofte bliver direkte informeret om de forslag, som anvendes.

For eksempel er kravene til “smertelindring” eksperimentet klart at kommunikere forslag, som gives for smertelindring.

Orne udviklede metoder, der tillod efterforskere at måle de krav fra en eksperimentel måling.

Særligt nyttig var hans virkelige-simulator udviklet, så eksperimentets deltagere med lav hypnotisk modtagelighed blev testet af en forsker, som ikke målte deres niveau af hypnotisk modtagelighed. De personer, som var lavt hypnotiserbare fik besked på at handle, som om de var højt hypnotiserbare.

Derudover fik personen som simulerede at vide, at forsøgslederen ville afslutte undersøgelsen, hvis han mistænkte simulering.

Logikken i den virkelige-simulator paradigme er konstrueret således, at eventuelle forskelle mellem udøvelsen af det reelle, og personen som simulerer kan henføres til sande forskelle i hypnotisk modtagelighed (en ægte effekt), hvorimod hvis resultaterne er identiske, så kan de eksperimenterende krav ikke udelukkes som en kritisk faktor.

En alternativ måde at fastslå, om foreslåede virkninger er ægte eller et produkt af bias, er at bruge en objektiv måde at måle effekten.

Derved undgår man at bygge på subjektive rapporter, som anses for mere sårbare over for bias.

Nogle undersøgelser undersøger automatiske behandlinger, der er mindre sårbare overfor bevidste bias (se afsnittet om opmærksomhed/konflikt ), og nogle af de mest interessante undersøgelser de senere år har brugt funktionel Neuroimaging teknikker (f.eks ERP, PET, fMRI), som indeholder foranstaltninger i hjernens aktivitet, der er uafhængige af den subjektive rapport.

HYPNOSE MOD SMERTER

Smerte er et af de få områder, hvor hypnose har været anvendt i klinisk behandling i mangel af en bredere behandlingsramme – selvom hypnose allieret med kognitiv adfærdsterapi teknikker, kan være yderst effektivt.

En række undersøgelser har undersøgt virkningen af hypnose i behandlingen af smerter, enten når de bruges alene eller sammen med kognitiv adfærdsterapi. Smerte er en af de bedst undersøgte områder. – Der har været en række meta-analyser (bogstaveligt en undersøgelse af undersøgelser – en af de mest pålidelige måder at finde ud af, om der er en virkning) af hypnose for smertekontrol.

Metoder af smertekontrol
Hypnotisk tilgang til smertelindring tager tre former:

Direkte forslag til symptomforandring

Adskillelsesstrategier – tilskynder personer til mentalt at “gå andetsteds” og efterlade smerterne

Ressourceudnyttelse – en mere Ericksoniansk tilgang

Meta-Analyses Meta-analyser
Meta-analyser er undersøgelser af undersøgelser. Hvor de enkelte undersøgelser over tid kan vise modstridende resultater, så kan meta-analyser anvendes til at vurdere resultaterne af en behandling over en række undersøgelser – fordelen af en større stikprøve, som forhåbentlig fører til et mere pålideligt resultat.

Montgomery, David, Winkel, Siverstein & Bovbjerg (2002) Montgomery, David, Winkel, Siverstein & Bovbjerg (2002)

Meta-analyse undersøgte resultaterne af 20 offentliggjorte kontrollerede studier ved gennemgang af brugen af hypnose som et supplement til kirurgiske patienter. I disse studier er hypnose typisk blevet givet til patienter ved en afslappende induktionsfase, som følges op af forslag til bekæmpelse af (f.eks. smerter, kvalme, angst). Kun undersøgelser, hvor patienterne blev tilfældigt udvalgt til enten hypnose eller kontrolgruppe (ingen behandling, rutinemæssig pleje, eller opmærksomhed kontrolgruppen) blev inkluderet. Resultaterne viste, at patienter i hypnose behandlingsgrupper havde bedre resultater end 89% af patienterne i kontrolgruppen. Det blev konstateret, at tillægsbehandling af hypnose havde hjulpet de fleste patienter til at begrænse de negative konsekvenser af kirurgiske indgreb.

Montgomery, DuHamel & Redd (2000) Montgomery, Duhamel & Redd (2000)

Denne meta-analyse undersøgte effektiviteten af hypnose i smertebehandling. Den sammenligner undersøgelser, der evaluerede hypnotisk smertereduktion hos raske frivillige kontra dem vha. patientprøver, ser på forholdet mellem hypnotiske smerte lindrings effekt og deltagernes hypnotiske forestillingsevne, og bestemmer effektiviteten af hypnotiske forslag for smertelindring i forhold til andre ikke hypnotiske psykologiske interventioner. Undersøgelse af 18 studier viste en moderat til stor hypno smertelindingseffekt, og understøtter effekten af hypnotiske teknikker til smertebehandling. Resultaterne viste, at hypnotiske forslag var lige så effektive til at reducere både klinisk og eksperimentel smerte.

Hawkins (2001). Hawkins (2001). Hypnosis and surgery. Hypnose og kirurgi.

Patterson & Jensen (2003). Patterson & Jensen (2003). Hypnosis and clinical pain. Hypnose og klinisk smerte.

Lang & Rosen (2002). Lang & Rosen (2002). Cost analysis. Omkostningsanalyse.

DEPRESSION

Der er en masse beviser på, at depression effektivt kan behandles med metoder, for eksempel kognitiv adfærdsterapi ( Beck & Alford 2009 ). Hypnose er ikke en behandling i sig selv, men det er hævdet, at det effektivt kan integreres med tilgange såsom CBT (kognitiv hypnoterapi: Lynn, 2010 ) eller psykodynamisk terapi (hypnoanalysis). Der er efterhånden en del beviser på, at programmer, der indeholder hypnose kan bruges til behandling af depression.

Alladin, A. (2009). Evidence-based cognitive hypnotherapy for depression. Contemporary Hypnosis, 26(4). 245-262.

Yapko, MD (2010). Hypnosis in the treatment of depression: An overdue approach for encouraging skillful mood management.International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 58(2), 137-146.

Yapko, MD (2010). Hypnotically catalysing experiential learning across treatments for depression: Actions can speak louder than words. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 58(2), 186-201.

Loriedo, C., Torti, C. (2010). Systemic hypnosis with depressed individuals and their families. International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 58(2), 222-246.

RYGESTOP

Kan jeg holde op med at ryge ved hjælp af hypnose?

 

Hvis annoncer for hypnoterapi tjenester er nogen guide må dens brug til at hjælpe folk til at stoppe med at ryge være et af de mest populære (og effektive!). De fleste af os kender nogen, der har prøvet hypnose for at hjælpe dem med at stoppe med at ryge, og mange forskellige programmer til rygestop er blevet udviklet – og påstår høj succes. Hvad er en HYPNOTERAPEUTISK behandling, og hvor effektive er de? Heldigvis er der foretaget mange undersøgelser, og vi kan drage nogle pålidelige konklusioner om emnet.

Hvordan hypnose bruges til rygestop
Hypnotiske teknikker anvendes almindeligvis til behandling af rygning. Ofte har rygere forestillinger (visualiseringer) tilknyttet cigaretterne med ubehagelige situationer såsom en tør mund, tung røg, eller andre negative bivirkninger såsom kræft.

De hypnotiske forslag er ofte givet for at tilskynde rygere til at tro, at de vil miste lysten til at ryge, det har dog også til formål at hjælpe dem med at klare selve det at stoppe med at ryge. En populær teknik kaldet Spiegel’s metode opmuntrer rygere til at koncentrere sig om tre idéer: 1) Rygning er en gift for kroppen, 2) du har brug for din krop til at leve, 3) i det omfang, du ønsker at leve, skylder du din krop respekt og beskyttelse.

Rygere bliver undervist i selvhypnose og opfordres til at gentage disse ideer med få timers mellemrum, og opleve en trang til at ryge. Covino og Bottari (2001) diskuterer behandlingsteknikker i flere detaljer.

Beviser

Det er vigtigt at bemærke, at hypnose ikke er den eneste måde at behandle rygning. Mange andre tiltag, såsom kognitiv adfærdsterapi behandlinger er blevet udviklet og som et resultat, er der en reel metodologisk strenghed til rådighed for området – nærmere bestemt ved vi, hvad der gør en god (forholdsvis neutral) undersøgelse.

Afgørende faktorer er:

• passende opfølgning: Det er ok at motivere nogen til at holde op for en uge, men vi er virkelig interesseret i den lange afholdenhed
  kemiske foranstaltninger i afholdenhed: Det er en ting for en deltager at fortælle dig, at de er holdt op, men de kemiske analyser af afholdenhed er ikke underlagt de samme skævheder
• En kontrolgruppe: Nogle undersøgelser rapporterer kun data fra en behandlingsgruppe. Nogle af disse mennesker kan have afsluttet alligevel (mennesker forsøger og afslutter hele tiden), så du har brug for en kontrolgruppe til at hjælpe dig med at vurdere, hvor effektiv din behandling er
• Tilfældig udvælgelse: Du skal udvælge tilfældige deltagere i en kontrolgruppe og en behandlingsgruppe. Ellers kan du bare ende med højt motiverede personer i hypnose-gruppen og umotiverede folk i din kontrol gruppe. Det ville ikke give et retvisende billede af, hvor effektivt hypnose er.
• Fordi så mange undersøgelser er udført ved en gennemgang af brugen af hypnose til rygestop, er det muligt systematisk at gennemgå alle disse resultater. Vi vil se på resultaterne af nogle af disse anmeldelser her.

Green and Lynn (2000)

Green og Lynn gennemgik resultaterne af 59 studier af hypnose og rygestop. Disse undersøgelser omfattede »kliniske rapporter« (som ikke omfattede ikke-behandling kontrolgrupper) og »eksperimentel forskning” (den bedste, tilfældigt udvalgte deltager til kontrol og behandlingsforhold).

Det bedste af forskningen viste, at hypnose var overlegen i forhold til en passiv kontrolgruppe, hvilket gør hypnose en empirisk understøttet behandling for rygestop. Virkningerne af hypnose blev fundet at være generelt sammenlignelige med ikke-hypnotisk behandlinger. Beviser for, hvorvidt hypnose var overlegen i forhold til placebo var overbevisende. Beviser for, om hypnotisk modtagelighed er relateret til behandling succes var blandet.

Abbot, Stead, White & Barnes (1998)

Dette er en Cochrane-oversigt gennemgang af brugen af hypnose til at fremme rygestop. Cochrane vurderingerne er af høj kvalitet vurderinger af den videnskabelige litteratur og opdateres regelmæssigt. De så på ni undersøgelser, som sammenlignede hypnoterapi med kontrol forhold. De brugte en høj kvalitet (strenge) test af resultatet ved at kigge på undersøgelser, der målte afholdenhed fra at ryge efter mindst seks måneders opfølgning. De brugte biokemisk validerede målinger, hvor det var muligt.

Rapporterne med succes var meget forskellige (nogle undersøgelser hævder meget høj succesrate, nogle meget lav. Det er ikke, hvad forskerne gerne ser i undersøgelser – man forventer at se behandlingen X har virkning Y. Hvis de ikke er pålidelige, så er det fordi, der sker noget andet, som forskerne ikke har taget højde for). Med sådanne variable data var de ikke var i stand til at påvise, at hypnoterapi har en større effekt i forhold til andre interventioner eller ingen behandling.

SAMMENLIGNING: IKKE-HYPNOTISK BEHANDLING FOR RYGESTOP
En 2004 Cochrane gennemgang, som kiggede på 123 undersøgelser viser, at nikotinsubstitution terapier (tyggegummi, inhalator, sugetablet, plastre) pålideligt hjælper rygerne til at holde op – næsten en fordobling af deres odds for at være afholdende på en 6 måneders opfølgning.

En særskilt Cochrane gennemgang ser på effektiviteten af telefonisk rådgivning i at hjælpe rygerne til at holde op. En analyse af 48 forsøg angiver en moderat effekt (odds ratio ca. 1,4), med en indlysende dosis-effekt – dvs. flere opkald til hotline viste sig at være mere nyttigt.

Tre eller flere behandlinger øgede en persons sandsynlighed for at holde op sammenlignet med blot at få hjælp til selvhjælp materialer.

HYPNOSE TIL VÆGTTAB

Beviser
Der har været mindst seks forskellige undersøgelser, der har set på effekterne af hypnose til vægttab. Ligesom størstedelen af kliniske anvendelser af hypnose er det ikke en behandling i sig selv – men det kan tilføjes til andre behandlinger for fedme såsom kognitiv adfærdsterapi (CBT). Antallet af undersøgelser har været tilstrækkeligt til at udføre en meta-analyse (bogstaveligt en “undersøgelse af undersøgelser”):

Den første meta-analyse offentliggjort af Kirsch, Montgomery & Saperstein i (1995) kiggede på seks studier vedrørende fedme og konkluderede, at ved “tilsætning af hypnose forbedres behandlingsresultater væsentligt”. De bemærkede, at deltagerne i hypnose grupper opnåede særligt gode resultater ved opfølgende behandlinger, navnlig fordi de fortsatte med at tabe sig efter behandlingen sluttede.

Allison & Faith (1996) har kritiseret Kirsch et al (1995) undersøgelse, og konstaterer, at nogle af de rapporterede effekters størrelser var særdeles store og variable (både inden for og mellem undersøgelser), at langsigtet opfølgningsdata først blev tilgængelig for en undersøgelse (Bolocofsky et al, 1985), og at ikke alle undersøgelser er udført på overvægtige patienter.

De re-analyserede de oprindelige data og konkluderede, at når hypnose føjes til CBT er der kun en lille stigning i effektens størrelse. Ser man på den bredere litteratur, konkluderede de, at “der er i øjeblikket ingen patentløsning til behandling af fedme og… hypnose er ingen undtagelse”.

Som svar på Allison & Faiths (1996) re-analyse foretog Kirsch (1996) en analyse af vægttab data ved hjælp af yderligere data indhentet igen fra forfatterne af to af de oprindelige undersøgelser. Han konkluderede, at“tilsætning af hypnose syntes at have en betydelig og væsentlig indvirkning på resultatet af kognitiv adfærdsterapi behandling for vægttab”. Han erkendte, at mængden af vægten tabt i hypnose og kontrolvilkår i alle undersøgelser er relativt lille, men “ikke desto mindre, det gennemsnitlige vægttab rapporteret i de fem undersøgelser viser, at hypnose kan fordoble effekten af en kognitiv adfærdsterapi behandling”.

Tabellen nedenfor viser vægttab (i kilo) ved opfølgning (det sidste dataindsamling point) for de fem studier, der indgår i Kirsch (1996) analyse.

Den sidste kolonne, der viser effekt størrelse, er en standard foranstaltning, der kan sammenligne, hvor stærkt effekten af en behandling er (i dette tilfælde hypnose) på tværs af forskellige undersøgelser. Cohens (1988) tommelfingerregel for effekt størrelser er, at 0,2 er lille, 0,5 er medium, og 0,8 er stort (selvom disse tommelfingerregler bør anvendes med forsigtighed – især når man ser på resultater baseret på et forholdsvist lille antal deltagere).

Bornstein & Devine (1980)	9	9	6.12	3.48	0.67
Deyoub & Wilkie (1980)	17	18	2.72	2.40	0.11
Addan & Flaxman (1981)	10	10	2.08	2.76	-0.28
Bolocofsky et al (1985)	57	52	9.90	3.09	1.52
Barabasz & Spiegel (1989)	16	14	3.40	1.30	0.68
Gennemsnit for alle undersøgelser			6.75	2.73	0.98

HYPNOSE OG KIRURGI

Hypnose har en lang tradition for involvering i kirurgi. I tiden omkring den første anæstesi blev det opdaget, at hypnose var begyndt at blive brugt af en række kirurger til at udføre angivelige smerte-fri operationer: I begyndelsen af det nittende århundrede blev det rapporteret, at James Braid, John Elliotson og James Esdaile alle havde haft held med at brug hypnose på kirurgiske patienter (Völgyesi, 1966).

Med udviklingen af æter og andre bedøvelsesmidler brugt i store mængder, blev et stort antal patienter, som tidligere blev sat i hypnose sat ud af spillet.

Der har i de seneste år været en genopblussen af interesse i at bruge hypnose ved siden af moderne bedøvelsesmidler. Hypnose kan bruges som en lokalbedøvelse teknik (hvor patienten ikke er bevidstløs, men er kun lokal bedøvet), eller den kan bruges forud for en generel anæstesi for at reducere angst og fremme trivsel. En række studier af høj kvalitet har set på brugen af hypnose i kirurgi, og de vil blive undersøgt nærmere her.

Lang, Benotsch, Fick et al (2000)

Lang og kolleger gennemførte et tilfældigt kontrolleret forsøg på 241 patienter, der gennemgik kirurgi til pulsåre, vener eller nyrer. Tre test behandlinger blev sammenlignet: Selvhypnose afslapning, opmærksomhedskontrol og standardbehandling. Ca. 80 patienter blev tilfældigt udvalgt til hver af disse grupper, og man foretog et match for sygdommens sværhedsgrad.

Operationen blev udført under lokalbedøvelse – patienter fik Midazolam, hvilket efterlader dem vågne, men bedøvet.

Standard behandling var som normal behandling.

Særligt opmærksomhedskontrolbetingelserne betød, at et ekstra medlem af det kirurgiske team lagde særlig vægt på patientens behov, der gav følelsen af kontrol og hurtig reaktion på patienternes anmodninger.

Den hypnotiske tilstand betød, at der var et ekstra medlem på det kirurgiske hold, og dette ekstra medlems rolle var at yde ekstra opmærksomhed og derved afhjælpe en kontrol tilstand, og derudover administrere hurtige hypnotiske induktioner – forslag til en følelse af at være flydende og tilskynder patienten til at benytte eget udviklet billedsprog.

Smerte, angst og stoffer i anvendelse blev vurderet.

Operationspatienterne havde adgang til en “patient kontrolleret analgesi” anordning, som afgav smertestillende medicin ved et tryk på en knap – den udleverede mængde blev registreret.

Disse grafer viser den gennemsnitlige smerte og angst scoring rapporteret af patienter i hver af de tre grupper, på det tidspunktet operationen foregik.

Den tid det tog at fuldføre proceduren blev betydeligt kortere i hypnose-gruppen i forhold til standard behandling gruppen med den ekstra opmærksomhed gruppen i mellem.

Patienter under ekstra opmærksomhed og standard behandlingsgruppen rapporterede, at deres smerte blev stødt værre, da transaktionen gik i gang, men i sammenligning med patienter i hypnose-gruppen fortsatte de med at forblive relativt smertefri i den samme periode.

Patienter i hypnose og opmærksomhedsgruppen anmodede om og modtog cirka halvdelen af den mængde smertestillende medicin, som patienterne i standardbehandling gruppen modtog.

Montgomery, Bovbjerg, Schnur et al (2007)

Montgomery og kollegaer gennemførte et randomiseret kontrolleret forsøg med en gruppe på 200 kvinder, der gennemgår en brystkræftoperation (biopsi eller lumpektomi).montgomery2007

Patienterne blev tilfældigt udvalgt til en hypnose gruppe eller en empatisk lytning gruppe.

Hypnose gruppen fik en 15 minutters hypnose session udført af en psykolog i timen før operationen (forslag blev givet til afslapning, fred og nedsat smerte, kvalme og træthed), og den empatisk lytende gruppe fik en 15 minutters ikke vejledt lytte session med en psykolog før operationen (patienter førte samtalen og psykolog gav støttende/empatiske kommentarer).

Patienterne i hypnose gruppen oplevede signifikant færre smerter, kvalme, træthed, ubehag og følelsesmæssige forstyrrelser, som det kan ses i ovenstående graf (data taget fra det originale papir).

Af seks lægemidler (smertestillende og beroligende midler) givet til patienterne under og efter operationen, behøvede hypnose gruppens patienter signifikant mindre end to af dem og de samme mængder som de andre.

Forfatterne målte mængden af tid, patienterne brugte på operationsstuen og medicin omkostninger og fastslog, at de samlede omkostninger for patienterne i hypnose gruppen var kr 17334, versus kr 24334 per patient i opmærksomhedsgruppen.

Disse tal viser omkostningseffektiviteten af en kort præ-kirurgisk hypnose intervention.

Er du blevet nysgerrig, er du velkommen til at skrive eller ringe til os og reservere en tid. Kontakt os og jeg ser frem til at høre fra dig. Mads Aggerholm.