Langt de fleste mennesker som opsøger mig har grundlæggende den samme problemstilling. Dvs det er følelserne der skal arbejdes med.
Magtesløshed og uvished
Når man føler sig magtesløs, kan en række følelser opstå som reaktion på denne tilstand. Nogle af de mest almindelige følelser inkluderer:
- Frustration – Man kan blive frustreret over, at man ikke kan ændre situationen eller påvirke udfaldet, som man ønsker.
- Frygt og angst – Magtesløshed kan føre til usikkerhed, hvilket ofte skaber frygt for, hvad der vil ske, eller hvordan situationen vil udvikle sig.
- Sorg eller tristhed – At føle, man har mistet kontrol, kan føre til en følelse af tab, hvilket ofte udløser sorg eller tristhed.
- Vrede – Vrede kan være en naturlig reaktion på magtesløshed, især hvis man føler, at man er blevet uretfærdigt behandlet eller står overfor en uretfærdig situation.
- Skam og skyld – Magtesløshed kan føre til en følelse af skam, især hvis man føler, at man burde have kunne håndtere situationen bedre. Skyldfølelse kan også opstå, hvis man tror, at ens egne handlinger på en eller anden måde har bidraget til situationen.
- Afmagt og apati – Når magtesløsheden er intens eller langvarig, kan man blive apatisk eller føle sig følelsesløs som en måde at beskytte sig selv på.
Disse følelser kan variere fra person til person og afhænger af den specifikke situation.
Når man føler sig uvis eller usikker, kan der ske en række ting både psykisk og fysisk, da usikkerhed ofte skaber en tilstand af stress og uro. Her er nogle af de reaktioner, der kan opstå:
- Bekymring og tankemylder – Usikkerhed kan føre til overanalysering og gentagne tanker om fremtiden eller mulige udfald. Man kan begynde at tænke “hvad nu hvis…” og overveje både realistiske og mindre sandsynlige scenarier, hvilket kan blive meget opslidende.
- Angst og nervøsitet – Når man ikke ved, hvad der skal ske, kan kroppen gå i en alarmtilstand. Dette kan medføre fysiske symptomer som hjertebanken, svedige hænder, spændinger og ubehag i maven.
- Prokrastination – Usikkerhed kan føre til, at man undgår beslutninger og handlinger, hvilket resulterer i udsættelse af opgaver eller forpligtelser. Man kan føle sig paralyseret af ikke at vide, hvad der er den bedste løsning.
- Nedsat selvtillid – Når man føler sig uvis, kan man også begynde at tvivle på sine egne evner og beslutninger. Det kan føre til usikkerhed om, hvorvidt man kan klare udfordringerne og gøre det rigtige.
- Irritabilitet og humørsvingninger – Den konstante følelse af uvished kan skabe indre spændinger, som gør, at man bliver lettere irritabel og kan opleve humørsvingninger.
- Søvnproblemer – Usikkerhed kan forstyrre søvnen, fordi tankemylder og bekymring kan gøre det svært at falde i søvn eller sove igennem. Mangel på søvn kan igen forværre følelsen af usikkerhed og gøre en mere sårbar over for stress.
- Fysisk spænding og smerte – Usikkerhed kan skabe fysisk spænding, især i nakke, skuldre og ryg. Længerevarende spændinger kan føre til hovedpine eller muskelsmerter.
- Undgåelsesadfærd – For at beskytte sig mod ubehagelige følelser kan man begynde at undgå situationer, mennesker eller beslutninger, der bringer usikkerhed op til overfladen.
- Søgen efter kontrol og perfektionisme – For nogle kan usikkerhed føre til en trang til at kontrollere ting ned til mindste detalje eller en stræben efter perfektionisme, som kan være udmattende og stressende.
- Manglende motivation og initiativ – Hvis usikkerheden bliver vedvarende, kan man miste motivationen til at tage initiativ og udvikle en følelse af apati. Det kan føles som om, det er svært at komme videre, når man ikke ved, hvad der venter.
Usikkerhed kan være svær at håndtere, men ofte kan selv små handlinger hjælpe med at skabe lidt klarhed og give en følelse af fremskridt. Dialog med andre, afklaring af mål og prioritering af egenomsorg kan være nyttige værktøjer til at håndtere usikkerhed.
Fobier kan faktisk spores tilbage til følelser af magtesløshed og uvished. Når vi oplever en intens frygt for noget, er der ofte en følelse af, at vi ikke kan kontrollere situationen eller forudsige, hvad der vil ske. Her er nogle måder, hvorpå magtesløshed og uvished kan bidrage til udviklingen af fobier:
- Magtesløshed over situationen – Fobier opstår ofte i situationer, hvor vi føler os ude af stand til at beskytte os selv eller ændre udfaldet. For eksempel kan højdeskræk (akrofobi) være drevet af følelsen af, at man ikke kan gøre noget, hvis man skulle falde, mens en fobi for flyvning (aerofobi) kan hænge sammen med, at man som passager har ringe kontrol over, hvad der sker.
- Uvished om faren – Når vi ikke ved, hvad der kan ske, eller hvordan vi kan håndtere en situation, kan usikkerheden forstærke frygten. For eksempel kan frygten for mørke (nyktofobi) skyldes, at man ikke kan se, hvad der er omkring en, og derfor føler sig usikker og sårbar.
- Tidligere traumatiske oplevelser – Hvis man har oplevet en situation, hvor man følte sig magtesløs og bange, kan det skabe en fobi. Hvis nogen fx er blevet bidt af en hund og følte, de ikke kunne beskytte sig, kan det føre til kynofobi (frygt for hunde).
- Overdreven vurdering af risiko – Usikkerheden kan gøre, at vi overdriver faren i situationer. Mange fobier, som frygt for edderkopper (araknofobi) eller frygt for bakterier (mysophobia), kan blive forstærket af, at man forestiller sig ekstreme konsekvenser, selvom risikoen ofte er meget lav.
- Manglende kontrol over egne reaktioner – Mange med fobier oplever, at deres egen krops reaktion på frygten (som fx hurtig hjertebanken, sveden eller svimmelhed) skaber en følelse af magtesløshed. De bliver bange for deres egen frygt, hvilket skaber en ond cirkel.
- Katastrofetanker – Usikkerheden om, hvad der kan ske, kan føre til katastrofetanker, hvor man forestiller sig det værst tænkelige udfald. For eksempel kan en person med agorafobi (frygt for åbne eller offentlige steder) frygte at blive fanget eller miste kontrollen i en situation uden mulighed for hjælp.
Der er faktisk mange ligheder i, hvordan fobier og PTSD udvikles og vedligeholdes, især når det kommer til følelser af magtesløshed og uvished. Begge tilstande involverer ofte en intens frygtreaktion på noget, der opfattes som truende, og kan være forbundet med en oplevelse af kontroltab. Men selvom de deler nogle ligheder, er der også nogle vigtige forskelle i, hvordan de opstår og behandles. Her er nogle af de centrale ligheder og forskelle:
Ligheder mellem fobier og PTSD:
- Magtesløshed og kontroltab – Både fobier og PTSD kan opstå efter en oplevelse, hvor personen følte sig magtesløs. For PTSD kan det være en situation, hvor man følte sig i livsfare eller var vidne til noget ekstremt traumatisk, mens en fobi ofte kan udvikle sig efter en specifik, ubehagelig oplevelse.
- Uvished og uforudsigelighed – I både fobier og PTSD er der en tendens til at frygte situationer, hvor man ikke kan forudsige eller kontrollere udfaldet. Ved PTSD kan dette udløses af situationer eller stimuli, der minder om traumet, mens fobier typisk involverer en mere afgrænset og specifik frygt.
- Intense fysiske reaktioner – Begge tilstande kan føre til stærke, fysiske angstreaktioner som hjertebanken, svedeture og åndenød. Denne fysiske reaktion kan forstærke følelsen af magtesløshed og frygt, hvilket skaber en ond cirkel.
- Undgåelsesadfærd – Både personer med PTSD og fobier har ofte en tendens til at undgå situationer eller ting, der kan udløse deres frygt eller minder om traumet. Undgåelsen forhindrer dem dog i at bearbejde frygten, hvilket kan fastholde problemet.
Forskelle mellem fobier og PTSD:
- Årsag og udløsende hændelse – PTSD opstår typisk som reaktion på en traumatisk hændelse, hvor personen oplevede ekstrem frygt, dødstrusler, fysisk skade eller lignende. Fobier kan også være forbundet med en specifik hændelse (som fx en hundebid), men de kan også udvikles uden en åbenlys udløser og er ofte mere specifikke i deres fokus.
- Symptomernes karakter og omfang – PTSD involverer ofte flashbacks, mareridt og ufrivillige minder om traumet, hvilket typisk ikke ses ved fobier. PTSD er også mere kompleks og kan påvirke flere områder af livet, mens fobier ofte er afgrænset til bestemte situationer eller objekter.
- Emosionelle triggere – Ved PTSD kan en bred vifte af stimuli trigge symptomerne, som fx lugte, lyde eller visse steder. Fobier er ofte knyttet til et mere afgrænset objekt eller situation, som edderkopper eller højder, selvom der også kan opstå undgåelsesadfærd ved tanken om disse ting.
Man kan sige, at når en person lider af flere diagnoser eller psykiske lidelser, kan det føles som at være i en form for “mental trance” eller fastlåst sindstilstand, som på nogle måder kan minde om hypnose. Denne tilstand kan medføre, at personen oplever en slags “tunnelvision,” hvor de gentagne tanker, følelser og adfærdsmønstre føles svære at bryde fri fra. Her er nogle grunde til, hvorfor det kan føles sådan:
- Automatiske tanke- og adfærdsmønstre – Ligesom i hypnose kan personer med flere diagnoser have automatiserede reaktionsmønstre. For eksempel kan angst, depression og traumer skabe selvforstærkende tankemønstre og adfærd, som er svære at ændre.
- Nedsat selvbevidsthed og kontrol – Når man lever med mange diagnoser, kan man føle sig fanget og have svært ved at se sig selv udefra eller reflektere klart over situationen. Dette minder om den reducerede kritiske tænkning, som man kan opleve i en hypnotisk tilstand.
- Fastlåsning i bestemte følelsesmæssige tilstande – Ligesom i hypnose kan følelsen af at være i én bestemt tilstand være dominerende og virke “fastlåst.” Personer med flere psykiske lidelser kan sidde fast i specifikke følelser som frygt, håbløshed eller skam.
- Svækket evne til at handle selvstændigt – Når man lider af flere psykiske diagnoser, kan beslutningstagning og initiativfølelse være stærkt påvirket. Dette kan ligne hypnosens effekt, hvor evnen til selvstændig handling ofte er reduceret, og man reagerer mere automatisk på sine impulser eller omgivelser.
- Gentagelse og forstærkning – Ligesom hypnose ofte bruger gentagelse til at forstærke bestemte budskaber, kan gentagelsen af negative oplevelser og tankemønstre forstærke symptomerne. Dette kan fastholde personen i en slags “selvhypnose,” hvor de gentager samme frygtsomme eller depressive tanker.
Hvordan hypnose kan hjælpe
Da hypnose også handler om at omprogrammere eller skabe nye mønstre i underbevidstheden, kan det faktisk være en effektiv metode til at hjælpe med at bryde ud af denne “trance-lignende” tilstand. Hypnoterapi kan tilbyde en mulighed for at arbejde med de dybere, automatiske tanker og reaktioner og dermed skabe nye, mere positive mønstre.
Hypnose kan hjælpe personer med flere diagnoser til at få adgang til en dybere følelse af kontrol og styring over deres sindstilstande. Ved at arbejde med den underliggende magtesløshed og automatiserede tankemønstre kan man bruge hypnose til at skabe en mere fleksibel og balanceret mental tilstand.