Stammen

Hvad er stammen?

Stammen eller Disfemia?

Stammen er brud i den almindelige tale, f.eks. i form af gentagelser af ord, stavelser eller lyd (eksempel: “Ve ve ve vil du go go godt hjælpe mig?”) eller forlængelser (eksempel: “S___usanne”). Det kan også være, at det er så svært at få ordet frem, at talen går helt i stå. Den blokerer. Blokeringer indebærer, at stemmebånd, tunge eller læber spændes for hårdt og lukker helt eller delvist for passage af luftstrømmen. Nogengange kan man se medbevægelser som f.eks. stampen i gulvet eller trækninger i ansigtet. Man kan måske også høre, at stemmen stiger. Det hænder, at et stammende barn bliver ked af det og opgiver at sige noget. Nogle stammer ganske let og taler derfor forholdsvist ubesværet, mens andre kan have særdeles svært ved at frembringe ord. Stammen starter med at være et taleproblem, men kan også udvikle sig og komme til at medføre andre problemer som taleangst, lavt selvværd og selvtillid og usikkerhed i sociale situationer.

 

Det, der adskiller stammen fra den normale tale, er oplevelsen af mangel på kontrol. WHO definerer stammen, som: “… en forstyrrelse i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han ønsker at sige, men i det givne øjeblik ikke er i stand til det pga. en ufrivillig gentagelse, forlængelse eller blokering af en lyd”. Stammen menes at være forårsaget af mange faktorer.

 

Samspillet mellem arv, psykosociale og talesproglige faktorer har afgørende betydning for, hvordan talen, sproget og kommunikationen udvikles. Nogle forskningsresultater taler for, at der er en vis arvelig disposition for stammen. Man taler om, at stammen “løber” i familier. Sandsynligheden for stammen blandt nære slægtninge (dvs. forældre, børn, søskende) er tre gange så høj som den generelle populationsrisiko.

Grib ind i en tidlig alder mod stammen

For mænd, der har stammet, viser undersøgelser, at 9 % af deres døtre og 22 % af deres sønner vil blive stammere, mens det for kvinder, som stammer gælder, at 17 % af deres døtre og 36 % af deres sønner vil blive stammere.

 

Man kan sige, at der ingen sikre regler er for, om et barn vil begynde at stamme, selv om det har en nær slægtning, der stammer, og at mange andre faktorer end disposition og genetik spiller en rolle for, om stammen opstår og udvikles. i løbet af deres tale-sprogudvikling passerer mange børn en periode med meget ikke-flydende tale. Det er mest udpræget i 2-5 års alderen, hvor sproget er i en rivende udvikling. Og det er netop i denne periode, at stammen oftest begynder. Undersøgelser viser, at mellem 4-5 % af alle børn stammer i løbet af denne periode. Mange holder spontant op med at stamme, men ikke alle.

 

Hos nogle børn forværres stammen, og denne stammen kan udvikle sig til at blive et dominerende problem i tilværelsen. Det er derfor vigtigt, at der tidligt iværksættes bedst mulig støtte til barnet og omgivelserne. Flere drenge end piger stammer. Forskerne rapporterer mellem 2:1 og 6:1 alt efter hvilke aldersgrupper, man undersøger. Forskellen er mindre hos de yngste børn, og næsten lige så mange piger som drenge begynder at stamme. Man regner med, at 0,7-1 % af voksenbefolkningen stammer. Gavin Andrews et al. (1983) har på baggrund af forskellige undersøgelser opgjort prognosen for stammen som følger:

  • 25 % af børn på 4 år, der stammer, stammer stadig, når de er 16 år.
  • 50 % af børn på 6 år, der stammer, stammer stadig, når der er 16 år.
  • 75 % af børn på 10 år, der stammer, stammer stadig, når de er 16 år.

Der står i loven om specialundervisning, at børn, hvis udvikling er i fare for at blive hæmmet af sprog- eller talevanskeligheder, har ret til at få undervisning, og deres forældre og institutioner har ret til at få vejledning. Undervisningen varetages af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivninger, i daglig omtale PPR, hvis man er mellem 0-18 år. I nogle tilfælde vælger PPR-kontoret at henvise videre til tilbud på taleinstitutter/kommunikationscentre, der nogle steder er en kommunal institution, nogle steder en regional. Her tilbydes unge og voksne over 18 år også undervisning/logopædisk stammebehandling. I de sidste 10-15 år er der sket en hel del på stammeområdet herhjemme. Mange PPR-kontorer og taleinstitutter/kommunikationscentre har de seneste år oparbejdet en solid viden om stammen og om, hvordan stammen skal behandles. Der er dog forskel på omfanget af de forskellige tilbud rundt om i landet. I nogle kommuner og regioner er der omfattende tilbud om rådgivning, vejledning og behandling, og man har i en årrække indsamlet gode og positive erfaringer i forbindelse med både tidlig indsats og behandling af stammere i alle aldersgrupper. I andre kommuner og regioner er tilbuddene ikke så omfattende.

 

Se i øvrigt rapporterne om regionernes og kommunernes tilbud på stammeområdet. Alle kan henvende sig og få rådgivning, vejledning og behandling er gratis og varetages primært af talepædagoger, og visse steder i landet deltager også psykologer i arbejdet. Det har i mange år været god latin at vente og se tiden an, når et barn begyndte at stamme. Det skyldes formentlig, at en hel del af børnene spontant holdt op med at stamme igen. Men “vent og se tiden an – holdningen” resulterede desværre også i, at de, der vedblev med at stamme, i mange tilfælde blev ladt i stikken eller modtog dårlig hjælp. Stammen blev et tabuemne.

 

Mange af disse børn fik senere problemer i opvækst, ungdom og voksenliv. Der er stadigvæk mange eksempler på forældre, der får besked på at vente at se tiden an, men denne holdning er ikke fremherskende blandt fagfolk, der arbejder med stammen. Trods vanskeligheder med at skelne mellem den normale ikke-flydende tale og stammen hos førskolebørn er tidlig indsats nøgleord i forbindelse med behandling af stammen. Tidlig, vil ifølge mange specialister sige: så hurtigt som muligt og ikke senere end et halvt år efter, at stammen er begyndt! Et af de vigtigste kriterier for at gribe tidligt ind er forældrenes bekymring for barnets tale. Undersøgelser viser nemlig, at omgivelsernes reaktioner på stammen kan være af vital betydning for, om stammen enten ophører eller forværres. Er man som forældre usikker eller bekymret i forbindelse med stammen, eller kæmper barnet med at få sagt ordene, eller reagerer det på stammen ved f.eks. at finde på andre ord eller tie helt stille, er der god grund til at henvende sig til talepædagogen i barnets institution eller på PPR-kontoret.

 

Formålet med den tidlige indsats er, at man som forældre får viden om stammen og om, hvordan man kan forholde sig hensigtsmæssigt til barnet, der stammer. Det kan også være, at barnet kan få udbytte af at komme i direkte stammebehandling. Alt sammen for at forhindre stammen i at udvikle sig til et invaliderende kommunikationshandicap. Det er aldrig for sent af få behandling for stammen! Mange forældre tænker på, om de er skyld i, at barnet stammer. Det er ikke forældrenes skyld, at barnet stammer, men – forældre har stor indflydelse på, hvordan stammen udvikler sig. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man kan forholde sig. Vis, at der er god tid til samtalen. Et barn har brug for, at der er tid nok, når det skal formulere sig.

 

Vis interesse for det, som barnet fortæller, frem for kun at lægge mærke til stammen. Lad være med at give gode råd. Sig ikke: “Tag det roligt” eller “start lige forfra”. Lad være med at stille for mange spørgsmål. Voksne taler ofte med børn ved at stille spørgsmål: “Hvad har du lavet i dag” eller “kan du fortælle …” osv. Det er svært med spørgsmål. De kræver svar her og nu, og det er spørgeren, der styrer samtalen.

 

Det bliver meget lettere og sjovere, hvis man kan fortælle lige det, man har lyst til. Den voksne kan kommentere eller selv fortælle om dagens oplevelser, og så vil barnet sandsynligvis også selv begynde at fortælle. Hold øjenkontakt. Almindeligvis kigger vi på hinanden, når vi taler sammen. På den måde kontrollerer vi om samtalepartneren er med. Det er vigtigt for barnet at få tilbagemelding. Nogle kigger væk, når de taler med et barn der stammer, fordi de selv synes det er synd eller pinligt. De tror, det hjælper barnet at se væk, men det er ikke tilfældet, tværtimod.

 

Vær ikke bange for at tale med barnet om stammen. Vis accept af barnets måde at tale på, når det kan ses, at barnet kæmper med ordene. Sig f.eks.: “Jeg kan godt høre, det er svært for dig nu”. Vær en god talemodel: Tal langsomt og anvend enkle sætninger. Den voksne er altid talemodel for barnet. Det er vigtigt at barnet hører, hvordan stammen omtales overfor andre. Det giver tryghed at vide, hvad andre ved. Derfor: Tal altid naturligt og positivt om stammen.

 

Giv andre gode råd om, hvordan de skal forholde sig. Fortæl åbent, at barnet stammer for tiden, og at det nogen gange kan være svært at tale. Derfor skal man lytte og vente til barnet har talt færdigt med en god øjenkontakt. Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig, skal omgivelserne spørge forældrene i stedet for selv at gætte. (Kilde: dansk videnskab for stamme)

*Hypnose terapi kan være et godt og effektfuldt værktøj til at komme af med stammeproblemet. I hypnosetrancen er man i stand til at komme dybt ned og finde roden til problemet. Med den rette terapi og på gode vilkår vil klienten få problemet løst på en god og behagelig måde. Ingenting kommer ud af ingenting.

Reserver en tid hos Shinhypnose og få hjælp til at blive befriet for din stammen.

 

*Vi understreger at hypnose og behandlinger ikke garanterer bedring af stammen, og at resultaterne kan variere fra person til person.

31 65 84 33